Mortensaften på Flynderupgård

Mortensaften 13. og 14. november

🦆 Mortensaften på Flynderupgård 🕯️

Kom med til en hyggelig og stemningsfuld Mortensaften på Flynderupgård fredag den 13. november eller lørdag den 14. november kl. 17.00–20.00.

Aftenen begynder kl. 17 i Hovedhuset med en velkomstdrink. Herefter spiller vores huspianist Chunyu Song en lille klaverkoncert på flygelet i Havestuen. 🎹

Inden vi sætter os til bords, fortæller leder af Flynderupgård, Michael Gyldendal, om historien bag Mortensaften – hvorfor vi egentlig fejrer dagen, og hvordan Mortensaften måske blev fejret på lystgården Flynderupgård for omkring 100 år siden.

🍽️ Kl. 18 Derefter venter en dejlig Mortensaften i Spisestuen:

Sprængt andebryst
med pommes sautées og brunede kartofler og portvinssauce
serveret med syrlig grønkålssalat med ristede hasselnødder
og rå rødkålssalat med tyttebær.

Dessert
Æbletrifli med vaniljeflødeskum. 🍎

💰 Pris: 385 kr. pr. person

Billetter købes i Spisestuen i åbningstiden torsdag–søndag kl. 12.00–16.00.

✨ En aften med historie, musik, god mad og hyggeligt samvær i de historiske rammer på Flynderupgård.

Vi glæder os til at byde jer velkommen! ❤️