Magtens Landskab

En udstilling om Nationalpark steder i Helsingør

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Flynderupgård er en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og bidrager med fortællingen om et historisk agerlandskab med en mosaik af dyrkede og afgræssede områder, foldsystemer, hegnstyper, husdyrracer mv.

På sporet af Kongernes Nordsjælland

Magtens Landskab

Det nordsjællandske landskab, som vi kender det i dag, er et landskab formet af fortidens magthavere, af konge, kirke og borgere. Disse magthavere har efterladt sig spor, der stadig er derude. Men hvor findes sporene og hvad er fortællingen om dem?

I anledningen af åbningen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland er Flynderupgård gået på jagt efter nogle af de spor, fortidens magthavere har efterladt sig i Helsingør Kommune. I udstillingen ”Magtens landskab – på sporet af Kongernes Nordsjælland” på Flynderupgård, finder du fortællinger om kongevej og kapel, skove, slotte og sundtold. Vi udpeger magtens aftryk tolv forskellige steder i området og viser vej ud i magtens landskab.

De 12 udflugter